Chelsea vil snyde store klubber for drømmespiller
Den hollandske offensive stjerne Xavi Simons har vist sig rigtig godt frem hos RB Leipzig de seneste sæsoner, og det har også fået nogle af Europas helt store klubber op af stolene.
Klubber som Manchester City, Liverpool og Barcelona har været meldt interesseret i ham, men indtil videre er det dog ikke blevet til noget klubskifte.
Nu kan det dog komme til at ske denne sommer, men det er dog en helt anden klub, der kan ende med at løbe med hollænderen. Telegraph skriver nemlig, at de nykårede klubverdensmestre Chelsea skulle være meget interesseret i ham.
Mediet skriver også, at Simons selv skulle være interesseret i at skifte til Chelsea, men at den engelske storklub er nødt til at sælge nogle spillere først, inden der er plads i truppen til Simons.