Der er ikke længere plads til Raheem Sterling på holdet i Chelsea, efter Enzo Maresca er blevet ny manager for den engelske klub.
Manageren har ikke lagt skjul på, at han ikke kan bruge Sterling i hans system, og derfor arbejder de nu på at komme af med englænderen, inden transfervinduet lukker inden længe.
Han blev først sat i forbindelse med Aston Villa, men nu bliver han kædet sammen med Crystal Palace. Et skifte til Crystal Palace vil betyde, at Sterling bliver i London, og deres manager Oliver Glasner kan da også godt se noget i Sterling.