LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Chelsea-stjerne er rasende: Vil tvinge et skifte væk fra klubben

Chelseas franske offensivspiller Christopher Nkunku er ifølge Football Insider så utilfreds med sin begrænsede mængde spilletid, at han vil tvinge et skifte væk fra London-klubben.

Den 27-årige offensivspiller Christopher Nkunku har på papiret foreløbigt haft en fornuftig sæson for sin engelske klub Chelsea.

Franskmanden står noteret for ti scoringer og et enkelt oplæg i 18 kampe for London-klubben, hvilket må siges at være godkendt.

De fleste af målinvolveringerne er dog kommet i enten Carabao Cup-turneringen eller i forbindelse med Chelseas UEFA Conference League-kampagne.

Nkunku har i Premier League blot leveret en enkelt scoring og nul oplæg, og har sammenlagt blot fået omkring 160 minutters spilletid.

Og denne begrænsede mængde spilletid skulle Christopher Nkunku bestemt ikke være tilfreds med.

Ifølge Football Insider er den 27-årige offensivspiller ivrig efter at spille regelmæssigt, og skulle angiveligt være meget frustreret over sin position i Chelsea, hvor det ikke bliver til mange minutter.

Mediet skriver yderligere, at Nkunku derfor efter sigende vil kræve at få mere spilletid i Chelsea – ellers vil han forlade London-klubben.

Football Insider melder desuden, at franskmanden vil tvinge et skifte væk fra klubben, hvis hans situation ikke bliver ændret. 

Den franske offensivspiller er tidligere blevet sat i forbindelse med et skifte til Manchester United, som skulle være interesseret i at skrive kontrakt med Nkunku.

Christopher Nkunku har kontrakt med Chelsea frem til sommeren 2029. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder