Chelsea har været helt ustyrlige i indeværende sæson. London-klubben har vundet de fire første kampe med en imponerende målscore på plus 16.
I dag fortsatte Chelsea sin flotte målfest. Få minutter efter kampstart bragte ivorianeren, Salomon Kalou, Chelsea foran 1-0. Ti minutter senere øgede den formstærke franskmand, Florent Malouda, til 2-0. Oplægget kom fra den uselviske ivorianer, Didier Drogba.
Efter en halv times spil scorede Drogba selv til 3-0. Bolden blev rettet af, af Blackpools forsvarsspiller og snød således målmanden.
Malouda lukkede allerede målfesten i slutningen af første halvleg med sin scoring til 4-0. Han har været en vigtig brik på Chelseas hold i indeværende sæson. Den 30-årige midtbanespiller deler topscorerværdien i Premier League sammen med Manchester Uniteds bulgarske angriber, Dimitar Berbatov. De er begge oppe på seks sæsonmål.
Chelsea-Blackpool FC 4-0 (4-0)
1-0: Salomon Kalou (2)
2-0: Florent Malouda (12)
3-0: Didier Drogba (30)
4-0: Florent Malouda (41)
Dommer: Peter Walton






























