Chelsea er klar til byttehandel med Real Madrid
Der har i længere tid været historier om, at Real Madrid gerne vil forstærke deres centrale midtbane, og at de har Chelseas argentinske profil Enzo Fernandez på deres blok.
Indtil videre har det dog lydt til, at Chelsea ikke var interesseret i at sælge deres stjerne, men nu har piben dog fået en anden lyd. Tidligere på ugen var der historier om, at englænderne var åbne for et salg, hvis bare de fik mere for ham, end de selv betalte Benfica i januar 2023.
Nu kan man så læse på Defensa Central, at Chelsea også skulle være interesseret i noget andet. De skulle nemlig være klar på at lade Enzo Fernandez tage til Real Madrid, hvis Federico Valverde kommer den anden vej i en byttehandel.
Mediet skriver dog, at det lige nu ikke er noget, Real Madrid overvejer, da de ikke har planer om at lade ham forlade klubben.