Chelsea jagter målmand: To danskere er på blokken!
Den engelske storklub har angiveligt to danske navne på blokken over mulige nye målmænd.
Chelsea er angiveligt på jagt efter en målmand her i sommerens transfervindue, og det er ret interessant set med danske briller.
Fabrizio Romano skriver nemlig på det sociale medie X, at den engelske storklub har fire navne på deres liste, og her skulle to af dem være danske målmænd, der har gjort det godt i udlandet.
Den første er Filip Jørgensen, der spiller for Villarreal, og her skulle der angiveligt allerede have været nogle samtaler, der dog stadig er på et tidligt stadie.
Den anden danske målmand er Mads Hermansen, der i sidste sæson leverede på et højt niveau hos Leicester, og var vigtig for deres oprykning til Premier League. Han er også godt kendt af Chelsea nye manager.