Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Mohammed Sayegh

Chelsea har budt - EM-stjerne vil kun til Barca

Athletic Club-spilleren Nico Williams har været en for stor mundfuld for Spaniens modstandere hidtil ved EM og denne sommer forventes han at skifte til en større adresse.

Han har været her, der og alle vegne under EM. Nico Williams gjorde sig allerede bemærket før EM, men under slutrunden har han været oplagt og i hopla og kronede sit show ved at sende Spanien til kvartfinalen med en forrygende kamp mod Georgien.

FC Barcelona har været ude efter Nico Williams i en længere periode og meldes ifølge Mundo Deportivo også allerede i snak med spillerens agent. Nu fortæller avisen Sport, at Chelsea har tilbudt at udløse hans frikøbsklausul på godt 60 millioner euro og tilbudt ham en løn på 15-20 millioner euro, men svaret var klokkeklart fra spilleren: Han vil kun til Barca.

Det luner i Barca, da klubben døjer med økonomiske problemer og ikke har pengene stående på kontoen til at udløse Nico Williams' frikøbsklausul. I stedet arbejder den catalanske storklub på at finde en anden løsning på at købe ham fri - bl.a. ved at tilbyde penge over flere rater. Indtil videre har svaret fra Athletic Club dog været ensidigt: Betal det fulde beløb nu.

Lige nu har Nico Williams fuld fokus på EM, men inden slutrunden gik i gang gjorde han det klart for sin agent, at han gerne venter på Barca. Han skulle have forståelse for Barcas økonomiske situation og venter derfor gerne på, at klubben har midlerne klar til at føre handlen igennem, melder Sport ligeledes.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER