LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Championship-klub har valgt dansk midtbansepiller som førsteprioritet

Norwich City har allerede været aktive på sommerens transfermarked, men mere er på vej. Ifølge The Pink’Un er Silkeborgs Pelle Mattsson nu førstevalget som ny mand på midtbanen.

Norwich har haft øje på både Mattsson og serbiske Mirko Topic, men vurderer danskeren som den bedste løsning til Liam Mannings spillestil. Et bud på omkring 2,6 millioner pund er under forberedelse. Topic står dog fortsat som en plan B, hvis forhandlingerne med Silkeborg skulle gå i hårdknude.

Mattsson beskrives af danske eksperter som arbejdsom, boldsikker og taktisk klog – kvaliteter, der passer godt til Championship. Portsmouth har også vist interesse, men Norwich ser ud til at være foran i kapløbet.

Samtidig er Championship-klubben tæt på at lande Metz' kantspiller Pape Diallo som erstatning for Borja Sainz. Ifølge rapporterne ønsker Diallo selv skiftet, og det sidste handler nu blot om at få arbejds- og opholdstilladelser på plads.

Norwich har tidligere styrket defensiven med blandt andre Harry Darling og Jakov Medic, mens Mathias Kvistgaarden er hentet ind til frontlinjen. Josh Sargent ser dog ud til at forlade klubben efter samtaler med Wolfsburg.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder