Massimo Ficcadenti, manager hos oprykkerne fra Cesena, advarer AC Milan om at hans hold ikke vil grave sig ned, men derimod angribe i aftenens kamp i Serie A.
Milan er meget opildnede over ankomsten af Zlatan Ibrahimovic, men vi vil gå til modangreb med vores giftighed, og vi vil med garanti ikke lave den fejl kun at forsvare, sagde taktikeren ifølge football-italia.
– Vi har også erfarne spillere med den rigtige ydmyghed til at spille op til vores fulde potentiale. Vi kan gøre det godt, og få et positivt resultat.
Cesena fik, overraskende nok, et enkelt point mod Roma i deres første kamp, mens Milan tævede Lecce 4-0. Aftenens kamp fløjtes i gang klokken 20.45.






























