Celtic-fan med vild gestus - Men West Ham er nu også ude efter Kvistgaarden fra Brøndby
Mathias Kvistgaarden fortsætter med at blive rygtet til skotske Celtic, hvor han kan blive holdkammerat med Kasper Schmeichel.
Fans af Celtic ser angiveligt gerne Mathias Kvistgaarden lande i Skotland og tørne ud for den grøn-hvide klub.
Der florerer således allerede fanvideoer af den hurtige og pågående Brøndby-angriber.
Seneste nyt er dog, at West Ham fra den engelske Premier League nu er ude efter Kvistgaarden. Tidligere har også tyske Frankfurt og RB Leipzig meldt sig på banen.
Det kan ende med en meget gunstig situation for den nye fodbolddirektør i Brøndby IF, Benjamin Schmedes.
Hvis en af klubberne lægger ud med et bud, kan de andre blive tvunget til at overgå buddet for at holde sig inde i kapløbet om angriberens underskrift.
En regulær budkrig kan være under opsejling!