Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Carlo Ancelotti storroser stjerne: Han er uerstattelig

Den italienske Real Madrid-cheftræner er meget begejstret for sin midtbanespiller, Federico Valverde.

Den spanske kongeklub Real Madrid fik søndag sæsonens første La Liga-sejr, da klubben besejrede Real Valladolid 3-0 på hjemmebane.

Dermed fik Real Madrid taget revanche for klubbens første La Liga-kamp, hvor den spanske storklub skuffende spillede uafgjort mod Mallorca.

Det var den uruguayanske midtbanespiller, Federico Valverde, der scorede føringsmålet til 1-0, og efter kampen var Real Madrid-cheftræner, Carlo Ancelotti, ude med store roser til den 26-årige midtbanespiller:

- Federico Valverde er uerstattelig. Toni Kroos har valgt den perfekte spiller til at overtage trøje nummer otte, siger Carlo Ancelotti ifølge det spanske medie Diario AS.

Valverde er nu oppe på to sæsonscoringer, da uruguayeren også fik nettet til at blafre i UEFA Super Cup-finalen mod Atalanta. 

Der er ingen tvivl om, at Ancelotti er meget begejstret for Federico Valverde. 

I sidste sæson gik den 26-årige midtbanespiller blot glip af en enkelt kamp, og var altså involveret i 54 ud af 55 kampe for Real Madrid i sæsonen.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER