LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Camp Nou-kapløbet fortsætter: Her er Barcas plan A og B

I dag kan blive en afgørende dag for, hvorvidt FC Barcelona får mulighed for at gennemføre deres plan A, eller om de skal ty til plan B i forhold til genåbningen af deres ikoniske stadion Camp Nou.

FC Barcelona arbejder på højtryk for at få klargjort deres ikoniske Camp Nou til de rette skæringsdatoer, nu hvor det to år lange renoveringsprojekt langsomt nærmer sig sin ende.

Ifølge det store spanske medie Mundo Deportivo skulle den catalanske storklub aktuelt arbejde på to løsningsmuligheder, og er aktuelt indstillede på at gennemføre deres plan A.

I dag bliver ret afgørende for denne mulighed, da byrådet i Barcelona i dag skal inspicere og potentielt godkende, om stadionet lever op til de sidste sikkerhedsprocedurer.

Ifølge mediet skulle konstruktionen af hovedtribunen samt den sydlige endetribune netop være blevet færdiggjort, og dermed står den sidste del af stadionet klar til at blive gennemtjekket.

Og godkendes sikkerheden, vil det øge Barcas chancer for at gennemføre deres plan A, som er at stadionet, skal indvies i midten af september i hjemmebaneopgøret imod Valencia.

Samtidigt er Barca pressede af UEFA’s deadline om to dage, hvor de skal have bekræftet, om FC Barcelona skal spille deres Champions League-opgør på Camp Nou eller lånestadionet Montjuic.

I sidste uge fik Barca godkendt deres anmodning fra UEFA om, at de får lov at starte deres Champions League-kampagne på udebane, hvilket giver dem lidt mere arbejdstid.

Så hvis dagens sikkerhedsprocedurer forløber planmæssigt, tyder det på, at Barca vil kunne sende denne godkendelse afsted til UEFA, da det vil betyde, at Camp Nou kan genåbnes imod Valencia.

Men sker godkendelsen derimod ikke, vil Barca være nødsagede til at operere med deres plan B, som bliver, at Camp Nou bliver benyttet til La Liga-kampene og Montjuic til Champions League-opgørene.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder