Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

Bytte bytte købmand: Napoli har planen klar

Lukaku og Osimhen er angiveligt brikker i en storstilet byttehandel + yderligere benefits for Napoli.

Napoli sender gerne Victor Osimhen til Chelsea. Hvis de altså modtager Romelu Lukaku + 70 millioner euro den anden vej.

Sådan lyder den plan, som italienske medier præsenterer i deres spalter. 

Osimhens agent Roberto Calenda svarer dog lettere kryptisk igen på X:

‘Jeg har læst om fantasifulde udvekslinger med Victor postet her og der - som om han var en pakke, der skulle leveres hurtigt. Denne pakke er imidlertid topscorer for det tredje Scudetto (mesterskab) i Napolis historie. Respektér dette og stop med de falske nyheder!!!!’

Tiden vil vise, om der er noget i historien eller ej. Der er trods alt sjældent røg uden brand et eller andet sted. 

Nigerianske Osimhen har også været rygtet til PSG. Dette skifte er tilsyneladende gået i ged, da pariserne ikke ville betale, hvad Napoli forlangte for angriberen. 

Det er heller ikke småpenge, napolitanerne ønsker for deres tidligere så træfsikre spydspids.

Vi må se, hvor Osimhen (og Lukaku) spiller deres fodbold i sæson 24/25.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER