Brøndbys afløser for Kvistgaarden: 'Jeg kan ikke styre andres holdninger'
Indkast på Brøndby Stadion
Der har været skrevet og sagt en del om, at Brøndby ikke råder over den optimale afløser for Mathias Kvistgaarden oppe foran.
I aftes mod Silkeborg IF i sæsonåbneren på Brøndby Stadion gik det dog rigtig fint for Filip Bundgaard, som kvitterede med to kasser i 3-0-sejren:
- Jeg kan ikke styre andres holdninger. Det lader jeg dem om. Jeg gør bare det bedste, jeg kan og nu blev jeg sat på 9'eren i dag og viste, at jeg godt kan spille den.
Filip Bundgaard havde skam også ros til sine makkere oppe foran:
- Det fungerede rigtig fint med Clement og Vallys på siderne. Jeg tror også, at når man tænker på en 9'er, så tænker man nok meget på en stor én, der kan stå og heade boldene ind.
Så stor var Kvistgaarden dog heller ikke, afbrød journalisten fra Indkast:
- Nej, det er rigtigt. Men han kunne eddermame hoppe!
- Jeg tror ligesom Kvistgaarden var en meget dynamisk 9'er og kunne løbe meget i dybden, så kan jeg noget af det samme. Jeg føler også godt, jeg kan spille den plads.
Efterfølgende ville Bundgaard ikke for alvor ud med sproget omkring, hvor på banen han helst vil spille.
Med lad os alligevel vove pelsen: Filip Bundgaard får genvalg som forreste angriber næste gang, der er point på spil for Brøndby IF.
Filip Bundgaard havde en ganske god sommeraften: