Brøndby og comeback-spillerne: Faxe, Turbo, Agger, Kalle og Wass
Daniel Wass er til diskussion blandt fans af Brøndby IF.
Nogle mener, at han er væsentligt over the hill. Andre mener, at han er en vigtig kulturbærer og rutineret figur i truppen.
Ingen kan vel være uenige om, at det bedste fodbold i karrieren ligger nogle år bag Daniel Wass.
Men Brøndby har for nylig forlænget kontrakten med Daniel Wass, så den først udløber i sommeren 2026. Derfor spiller den snart 36-årige endnu en sæson i gult og blåt.
De tidligere comeback-drenge
Brøndby har haft historik for at hente en del tidligere spillere ‘hjem’ efter ophold i udenlandske klubber.
Det gik rigtig godt for både Kim Christofte, Lars Olsen, Frank Pingel, John ‘Faxe’ Jensen og den nuværende assistent for Frederik Birk - Bent ‘Turbo’ Christensen.
Men det er immervæk også en del år siden.
Nylige Brøndby-comebacks har været knapt så succesfulde. Trioen Thomas Kahlenberg, Daniel Agger og Johan Elmander tog den gule trøje på igen med noget blandet succes.
Og så fulgte et nærmest katastrofalt og meget kortvarigt comeback til svenske Johan Larsson.
Daniel Wass lander vel foreløbig et sted midt imellem. Om han kan være en bærende spiller på holdet indtil sommeren 2026 er op til diskussion.
Se Wass med et af sine fantastiske frisparksmål. Sådan et savner de i Brøndby: