Brøndby kan score en kvart milliard kroner: Markant skridt tættere på FCK og FCM
Brøndby IF startede som lyn og torden i 2025, da Viborg blev sendt hjem med en øretæve på 1-4.
Mathias Kvistgaarden var i hopla. Det samme var i den grad Yuito Suzuki, som var her, der og alle vegne i 2. halvleg.
Salg på op mod 100 millioner kroner af de to profiler er ofte oppe at vende. Brøndby ønsker at sparke døren ind til de helt store spillersalg. Det kan komme til sommer.
Også Clement Bischoff kan indbringe et stort beløb. Måske tager han til Brighton i Premier League, selvom det gik galt for nylig.
250 millioner kroner rigere til sommer?
Et hurtigt regnestykke viser, at Brøndby IF faktisk kan blive 250 millioner kroner rigere alene ved at sælge Kvistgaarden, Suzuki og Bischoff til sommer.
Måske efter at have hjemtaget en titel i enten pokalturneringen eller Superligaen.
- Suzuki - 100 millioner.
- Kvistgaarden - 80 millioner.
- Bischoff - 70 millioner.
Det er vel ikke helt umuligt at se for sig? Især hvis foråret bliver virkelig vellykket for Frederik Birk og holdet.
Hvis Brøndby ender med at score så markant et beløb, vil det være et vigtigt skridt tættere på FC København og FC Midtjylland (og FC Nordsjælland), som hidtil har haft patent på at indkassere de helt høje beløb i forbindelse med spillersalg.
Hvis der scores flere mål af denne kaliber, vil det føre til mange plusser på diverse scouts papirer: