Mamadou Jalloh blev den afgørende figur, da VPS tirsdag aften spillede sig i semifinalen i den finske pokalturnering.
Den udlejede Brøndby-målmand leverede en stærk præstation mod KuPS og blev den store helt i den efterfølgende straffesparkskonkurrence.
Efter 90 målløse minutter måtte kvartfinalen afgøres fra 11-meterpletten, og her viste Jalloh sig frem.
Den unge keeper reddede to af KuPS’ forsøg og sikrede dermed VPS en 5-4-sejr i straffesparkskonkurrencen.
VPS-cheftræner Jussi Nuorela var efter kampen fuld af ros til sin målmand og resten af holdet:
¨Drengene sparkede gode og beslutsomme straffespark, og Madu leverede to vigtige redninger. Det var en stærk holdpræstation, sagde Nuorela ifølge VPS’ hjemmeside¨.
Træneren afslørede samtidig, at holdet havde brugt store dele af ugen på at træne straffespark og havde en god fornemmelse inden afgørelsen.
Jalloh er udlejet fra Brøndby og har fået værdifuld spilletid i den finske liga denne sæson.
Nu har han også skrevet sig ind i VPS-fansenes bevidsthed efter sin hovedrolle i klubbens vej til pokalsemifinalen.
I semifinalen venter FC Inter Turku, mens VPS allerede på lørdag møder KuPS igen i den finske liga.






























