Borussia Dortmund har Benjamin Tahirović på radaren frem mod sommerens transfervindue.
Ifølge BVB Newsblog, der henviser til Sky Sports Tyskland-journalisten Patrick Berger, viste Dortmund interesse for Brøndby-profilen allerede inden VM. Selvom klubbens skifte på sportsdirektørposten har kølet interessen en smule, er den 23-årige midtbanespiller fortsat på den korte liste over mulige forstærkninger.
En af årsagerne er prisen. Ifølge Patrick Berger vil Tahirović kunne hentes for under 10 millioner euro, svarende til omkring 75 millioner kroner.
Tahirović skiftede til Brøndby fra Ajax i vinteren 2025 for omkring 2,8 millioner euro, cirka 21 millioner kroner, og har kontrakt med de blå-gule frem til sommeren 2028. I sidste sæson spillede han 25 Superliga-kampe, hvor han leverede ét mål og én assist, mens han i sin første halve sæson nåede 15 kampe og én assist.
Inden skiftet til Brøndby repræsenterede Tahirović både AS Roma og Ajax, og den bosniske landsholdsspiller kan nu være på vej mod endnu et stort skifte, hvis Dortmund vælger at omsætte interessen til et konkret bud






























