Live – Mest populære fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Brøndby klar til at eksekvere: Mon 25 millioner rækker?

Brøndby skal ud at finde en erstatning for Nicolai Vallys.

– Vi føler os klar til at eksekvere på det.

Brøndby-træner Thomas Nørgaard var klar i mælet, da han blev spurgt til det forventede salg af Nicolai Vallys til FC Tokyo i Japan.

Han vil have noget nyt ind som erstatning.

Spørgsmålet er, om kabalen bliver løst ved at hente Nørgaards darling fra tiden i Sønderjyske ind nu.

Olti Hyseni løber stadig rundt på træningsbanerne i Sønderjylland. Der er angiveligt blevet afvist bud fra tysk fodbold.

Sønderjyske vil have kassen for den lige straks 19-årige offensivspiller.

Desuden har repræsentanter fra klubben udtalt, at man helst vil sælge til udlandet – frem for en konkurrent i Superligaen.

Men hvad nu hvis Thomas Nørgaard virkelig prikker til fodbolddirektør Julius Ohnesorge i disse dage?

25 millioner up front + et par præstationsbetingede bonusser – mon ikke det vil få folkene i Sønderjyske til at lytte?

Det har i hvert fald før været sådan, at trænere ‘tager’ deres yndlinge fra tidligere klubber med sig.

Vi får se, om Thomas Nørgaard og Olti Hyseni bliver genforenet i den kommende tid.

Men der skal seriøse penge på bordet fra Brøndbys side.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder