Brasilien er fortsat VM-historiens mest succesfulde nation med fem verdensmesterskaber, men siden triumfen i 2002 har stormagten måtte se andre nationer løfte trofæet.
Ved VM 2026 ankommer brasilianerne derfor med ét klart mål: at vinde verdensmesterskabet igen.
Forventningerne er som altid enorme, men denne gang er situationen anderledes. Brasilien kommer ikke til VM som den store favorit. Spanien og Frankrig vurderes af mange som de stærkeste kandidater til trofæet, mens Brasilien befinder sig i feltet lige bag favoritterne.
Efter en skuffende VM-kvalifikation valgte det brasilianske fodboldforbund at gå nye veje. Carlo Ancelotti blev hentet ind som landstræner, og italieneren skal nu forsøge at føre verdens mest traditionsrige fodboldnation tilbage til toppen.
Med profiler som Vinicius Junior, Neymar, Raphinha, Alisson og Marquinhos er kvaliteten stadig enorm. Spørgsmålet er, om Brasilien endelig kan bryde den lange ventetid og vinde VM for første gang siden 2002.
Brasilien ved VM 2026
| VM-gruppe | Gruppe G |
| Modstandere | Marokko, Haiti og Skotland |
| Landstræner | Carlo Ancelotti |
| Verdensrangliste | Nummer 6 |
| VM-titler | 5 |
| Seneste VM-titel | 2002 |
| Største stjerne | Vinicius Junior |
| Nøglespiller | Vinicius Junior |
| Mulig gennembrudsspiller | Endrick |
| Målsætning | Vinde VM |
Brasiliens kampprogram ved VM 2026
Brasilien er havnet i Gruppe G sammen med Marokko, Haiti og Skotland.
På papiret bør brasilianerne være favoritter til at vinde gruppen, men særligt Marokko har tidligere vist, at de kan drille selv de største nationer ved VM. Skotland bliver samtidig en fysisk udfordring, som kan gøre livet svært for enhver modstander.
Brasiliens kampe ved VM 2026
| Kamp | Dato |
|---|---|
| Brasilien – Marokko | 13. juni |
| Brasilien – Haiti | 20. juni |
| Brasilien – Skotland | 24. juni |
Det komplette VM-program kan ses hos den officielle VM-hjemmeside hos FIFA.
Brasiliens trup til VM 2026
Målmænd
- Alisson
- Ederson
- Weverton
Forsvar
- Marquinhos
- Danilo
- Bremer
- Wesley
- Alex Sandro
- Gabriel Magalhães
- Roger Ibañez
- Douglas Santos
- Léo Pereira
Midtbane
- Casemiro
- Bruno Guimarães
- Lucas Paquetá
- Fabinho
- Danilo Santos
Angreb
- Neymar
- Vinicius Junior
- Raphinha
- Gabriel Martinelli
- Matheus Cunha
- Endrick
- Luiz Henrique
- Rayan
- Igor Thiago
Læs også
- Frankrig ved VM 2026: Mbappé, Dembélé og jagten på endnu et verdensmesterskab
- Spanien ved VM 2026: Lamine Yamal og verdens måske bedste midtbane
- England ved VM 2026: Kane, Bellingham og drømmen om VM-guld
- Norge ved VM 2026: Haaland, Ødegaard og den gyldne generation
Carlo Ancelotti skal føre Brasilien tilbage til toppen
En af de største historier ved VM 2026 er Carlo Ancelotti.
Den italienske mestertræner er den første udenlandske landstræner for Brasilien i moderne tid og blev hentet ind efter en kvalifikation, som langt fra levede op til nationens egne forventninger.
Ancelotti har vundet ligaer i Europas største ligaer og løftet Champions League-trofæet fem gange som træner. Hans opgave er klar: Han skal skabe balance på et brasiliansk hold, som i flere år har været kritiseret for at mangle struktur og stabilitet.
Hans erfaring med stjernespillere kan blive afgørende, når presset for alvor stiger i knockoutfasen.
Vinicius Junior er Brasiliens største profil
Mens Neymar tidligere var ansigtet på det brasilianske landshold, er stafetten nu blevet givet videre.
Vinicius Junior går ind til VM som Brasiliens største stjerne og vigtigste offensive våben.
Real Madrid-profilen har udviklet sig til en af verdens bedste angribere og er i dag den spiller, som hele det brasilianske angreb bygges op omkring. Hans fart, teknik og evne til at afgøre kampe gør ham til en konstant trussel mod ethvert forsvar.
Hvis Brasilien skal gå hele vejen ved VM 2026, bliver Vinicius Junior uden tvivl en af turneringens mest afgørende spillere.
Neymar kan få sin sidste VM-slutrunde
Selvom Vinicius Junior nu er den største profil, er Neymar stadig et af de mest omtalte navne i truppen.
Brasiliens rekordmålscorer har spillet 128 landskampe og scoret 79 mål for landsholdet. Efter flere år præget af skader og usikkerhed var hans plads i VM-truppen langt fra sikker.
Carlo Ancelotti valgte dog at tage den rutinerede offensivspiller med til Nordamerika.
For mange brasilianske fans kan dette meget vel blive Neymars sidste verdensmesterskab, hvilket gør ham til en af de mest interessante profiler at følge gennem turneringen. Dertil bliver det også spændende at se, hvordan han håndterer hans rolle på holdet. Han har altid været den helt store stjerne, men den tid er slut nu.
Forventet startopstilling for Brasilien ved VM 2026
Carlo Ancelotti forventes at stille op i en klassisk 4-3-3-formation.
Målmand
Alisson
Liverpool-keeperen er fortsat blandt verdens bedste målmænd og giver Brasilien stor tryghed bagerst.
Forsvar
Danilo
Den rutinerede højreback bidrager med erfaring, lederskab og taktisk disciplin.
Marquinhos
PSG-anføreren er stadig forsvarskædens leder og en af truppens vigtigste profiler.
Gabriel Magalhães
Arsenal-stopperen har udviklet sig til en af Europas mest stabile forsvarsspillere og forventes at danne makkerpar med Marquinhos.
Alex Sandro
Den erfarne venstreback ventes at starte trods konkurrence om pladsen.
Midtbane
Bruno Guimarães
Newcastle-profilen er blevet en central figur på det brasilianske landshold og skal være med til at styre tempoet på midtbanen.
Lucas Paquetá
Den kreative playmaker skal forbinde midtbane og angreb med sine afleveringer og løb mellem kæderne.
Casemiro
Manchester United-veteranen er fortsat en vigtig leder og skal skabe balance på holdet.
Angreb
Raphinha
Barcelona-stjernen kommer til VM med masser af selvtillid og forventes at starte på højrekanten.
Matheus Cunha
Manchester United-angriberen ser ud til at få chancen som central angriber foran flere spændende alternativer.
Vinicius Junior
Brasiliens største stjerne og den spiller, som hele nationen håber kan føre dem til VM-guld.
Alternativerne
Brasilien råder over betydelig offensiv kvalitet på bænken.
Neymar kan stadig få en vigtig rolle, mens Endrick af mange betragtes som fremtidens store brasilianske angriber. Gabriel Martinelli giver fart og gennembrudskraft, mens Luiz Henrique kan blive en spændende joker undervejs i turneringen.
Sådan kvalificerede Brasilien sig til VM 2026
Brasilien kvalificerede sig til VM, men langt fra med den dominans, som nationen normalt forbindes med.
Landsholdet sluttede på femtepladsen i den sydamerikanske kvalifikation og led hele seks nederlag undervejs. Blandt andet tabte brasilianerne historisk hjemme til Argentina.
Selvom VM-billetten aldrig for alvor kom i fare, efterlod kvalifikationen flere spørgsmål end svar.
Det var netop en af årsagerne til, at Carlo Ancelotti blev hentet ind som ny landstræner.
Brasiliens VM-historik
Ingen nation har haft større succes ved verdensmesterskaberne end Brasilien.
Brasilianerne har vundet VM fem gange og er samtidig det eneste land, der har deltaget ved samtlige VM-slutrunder.
Det seneste verdensmesterskab kom dog helt tilbage i 2002.
Siden da har Brasilien haft svært ved at tage det sidste skridt. Faktisk er brasilianerne blevet slået ud af europæiske nationer ved de seneste fem VM-slutrunder.
Frankrig sendte dem ud i 2006, Holland gjorde det samme i 2010, Tyskland stod bag det historiske 7-1-nederlag i 2014, Belgien stoppede dem i 2018, og Kroatien sendte dem ud efter straffesparkskonkurrence i 2022.
Derfor bliver det interessant at se, om Brasilien endelig kan bryde den negative tendens mod Europas største nationer. Her kan du også læse mere om Frankrig ved VM 2026, som igen forventes at være blandt turneringens største favoritter.
Hvor langt kan Brasilien komme ved VM 2026?
Brasilien har fortsat kvalitet nok til at vinde verdensmesterskabet.
Truppen er fyldt med profiler fra nogle af Europas største klubber, og få nationer kan matche den offensive kvalitet, som brasilianerne råder over.
Samtidig giver Carlo Ancelottis erfaring en ekstra dimension, som tidligere har manglet.
På papiret bør Brasilien som minimum nå kvartfinalerne. Finder de den rette balance, kan de spille sig helt frem til finalen.
Sammen med Spanien ved VM 2026, Frankrig ved VM 2026 og England ved VM 2026 vurderes Brasilien til at være blandt de nationer, der realistisk kan gå hele vejen til VM-finalen.
Kan Brasilien vinde VM 2026?
Brasilien kommer til VM 2026 med flere spørgsmålstegn end normalt.
Men de kommer også med verdens mest stolte VM-historie.
Vinicius Junior er klar til at tage lederrollen. Neymar drømmer om en sidste stor slutrunde. Carlo Ancelotti skal forsøge at skrive sig ind i brasiliansk fodboldhistorie.
Mens nationer som Frankrig, Spanien og England regnes blandt de største favoritter, kommer Norge ved VM 2026 til slutrunden som en af turneringens mest spændende outsidere. Brasilien befinder sig et sted midt imellem – med kvaliteten til at vinde hele turneringen, men også med flere ubesvarede spørgsmål end de seneste VM-vindere.
For selv om vejen tilbage til toppen har været længere end forventet, er Brasilien stadig Brasilien.
Og når verdensmesterskabet begynder, vil få blive overraskede, hvis den gule trøje igen er med helt fremme, når medaljerne skal fordeles.





























