Live – Mest populære fodboldnyheder

MAEF

Brandvarm dansker presser sig på til startopstillingen

Konkurrencen om pladserne er benhård i Wolfsburg, men Jonas Wind banker for alvor på nu til en startplads.

Den danske angriber Jonas Wind fortsætter med at imponere for VfL Wolfsburg. I tredje kamp i træk scorede Wind efter en indskiftning, denne gang i 2-3-nederlaget mod SC Freiburg. 

Præstationerne har fået cheftræner Ralph Hasenhüttl til at overveje en systemændring for at få danskeren på banen fra start.

“Jonas scorer og scorer. Det er ren kvalitet,” sagde Hasenhüttl på pressekonferencen efter kampen. Træneren anerkendte, at det ikke er en let beslutning at lade Wind begynde på bænken igen, særligt før næste uges opgør mod Borussia Dortmund:

“Han giver mig gode argumenter for en startplads. Det er en luksussituation for en træner, men bestemt ikke en nem beslutning.”

Winds effektivitet som joker har været en afgørende faktor i de seneste kampe. Alligevel har hans mål mod Freiburg ikke været nok til at sikre point, hvilket yderligere har intensiveret debatten om hans rolle i startopstillingen.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart