Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Braithwaite gør som Suarez og Seedorf - stjernerne, der har været i Brasilien

Martin Braithwaite er en af mange tidligere Brasileirão-spillere fra udlandet, som har taget Brasiliens medier med storm.

Braithwaite til Grêmio. Så skete det. 

De fleste forventede, at angriberen ville tage til Olympiakos, men det blev altså den brasilianske Brasileirão, der venter for den 33-årige dansker. 

Flere tidligere stjerner har spillet i Brasilien og fået rigeligt med spalteplads i de brasilianske medier.

Nogle af de spillere er Luis Suarez, der spillede i Braithwaites Grêmio i 2023, Arturo Vidal, der var i Flamengo og Athletico Paranaense i 2022 til 2024, Salomon Kalou, der var et smut forbi Botafogo i 2020/2021-sæsonen, Dmitri Payet, der p.t. er i Vasco da Gama, og den tidligere Arsenal-spiller Joel Campbell. 

Den tidligere Milan-profil Clarence Seedorf var også Brasileirão-spiller for Botafogo fra 2012 til 2014. 

Ex Atlético-forsvarsspiller Diego Godin var et smut forbi Atlético Mineiro i 2022, efter uruguayaneren tilbragte to år i Cagliari. 

Den tidligere United-, Villarreal- og Atlético-angriber Diego Forlán spillede for Braithwaites nye klubs ærkerivaler Internacional, der ligesom Grêmio er fra Porto Alegre i det sydlige Brasilien. 

Forlan spillede to år i Internacional fra 2012 til 2014. 

Atléticos gamle profil Juanfran, der var otte år i Simeones klub, tørnede ud for Sao Paulo fra 2019 til 2021. 

Danmarks onde ånd og den tidligere AC Milan-spiller Keisuke Honda, der scorede et mystisk frisparksmål mod Danmark ved VM 2010 i Sydafrika, spillede i 2020 for Botafogo.  

Carlos Tevez og Javier Mascherano var et år i Corinthians, inden de tog til West Ham.

Sidste og forrige årtis megawonderkid Freddy Adu var i 2013 i Bahia. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER