LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Bjørn Beiter

Bombe i USA: Ny liga udfordrer MLS

MLS har siden 90'erne sat sig godt og grundigt på professionel fodbold i USA, hvor klubber ikke skal tænke på op- og nedrykning - hvis man er inde, er man inde. Men fra 2028 skal der nye boller på suppen.

MLS har, i længere tid, haft et ry for at tiltrække spillere i deres karrieres efterår - tænk Beckham, Messi, Ibrahimovic og Pirlo. Alle legender af spillet, der gerne ville prøve sig af i “the land of the free”.

Strukturen har været noget anderledes end hvad vi er vant til i Europa. For mens vi bider negle i nedrykningsdramaer ved slutningen af sæsonen, har MLS-fans haft lov til at beholde deres elskede negle. Der er nemlig ikke et op- og nedrykningssystem i USA.

Men hvis det står til USL, der var associeret med MLS indtil 2021 og har kørt den anden- og tredje bedste liga (som man ikke rykke ned- eller op til!), så er der brug for ændringer. The Athletic rapporterer nemlig, at efter en historisk afstemning i går, vil USL etablere en øverste division som direkte konkurrent til MLS, og lokke hold derfra til ligaen, og holde på de eksisterende hold i deres nuværende ligastruktur.

Det er endvidere historisk, fordi at det bliver den første sportsstruktur i USA med national op- og nedrykning - i eksempelvis NBA, MLB og NFL er “franchises” garanteret at være i divisionen - så det er et sandt nybrud i amerikansk sport, hvis det formår at blive en succes. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder