På blokken i Manchester United: Han laver mirakler med Crystal Palace
Der spekuleres meget i, om Ruben Amorim er på vej ud hos Manchester United, og en af dem der sættes i forbindelse med managerjobbet, hvis det sker, det er tyske Oliver Glasner.
Det er heller ikke for sjov, at Manchester United har kig på ham. Han har nemlig leveret nogle helt fremragende resultater med den engelske klub, siden han blev ansat.
I går aftes vandt Crystal Palace 2-0 over Dynamo Kiev i Conference League, og de er nu oppe på 19 kampe i træk uden nederlag. Det er første gang nogensinde i klubbens historie, de er så godt kørende.
I løbet af de 19 ubesejrede kampe har de vundet både FA Cuppen og Community Shield. De har spillet mod Liverpool tre gange, og de har mødt både Arsenal og Manchester City.
De har solgt profiler, men alligevel fortsætter de med at levere flotte resultater, og ligger lige nu nummer tre i Premier League.
Der er ingen tvivl om, at Oliver Glasner er en af de bedst præsterende managers i Premier League, og derfor er det også logisk, at Manchester United har et godt øje til ham.