LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Champions League
FT
0 - 4
(0 - 2)
Bratislava
Manchester C
İ. Gündoğan (8), P. Foden (15), E. Haaland (58), J. Mcatee (74)
Niklas Clausen

Bizar anklage mod Erik Ten Hag efter Rasmus Højlund-køb

Den tidligere Serie A- og West Ham-stjerne Paolo Di Canio er ikke imponeret over Erik Ten Hag og kommer nu med lidt af en påstand mod Manchester United-manageren.

Det kører ikke for Manchester United, og det har det ikke gjort i efterhånden ret lang tid. Og når det er tilfældet, er der en ting, der er lige så sikkert som amen i kirken. Så stiger presset på den manager, der har det varme sæde på Old Trafford.

Senest blev United splittet ad på hjemmebane mod Tottenham, hvor man tabte med 3-0. Det har pustet rygterne om en Erik Ten Hag-fyring i gang igen for alvor, og de kritiske røster står i kø.

Nu kommer en af de mere usædvanlige af slagsen fra Paolo Di Canio, der især var kendt for sin tid i den italienske Serie A og engelske West Ham United.

Han langer nemlig ud efter hollænderens transferpolitik:

"Sandheden er, at Erik Ten Hag ikke kan lide britiske spillere. Han har ikke købt en eneste af dem. Sidste år købte han Rasmus Højlund, og nu køber han Joshua Zirkzee. Han er måske okay i Italien, men forskellen er, at Tottenham køber Dominic Solanke, der ikke er noget særligt, men han er bare en virkelig stabil Premier League-spiller," siger Paolo Di Canio til il Napolista.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder