Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Betændt forhold blusser op igen: FCK-fans viser markant flag

Et to-pindsflag med teksten “Rami ud af Kbh” fremgår af en Instagram-story hos fanmediet Copenhagen Sundays.

FC København er videre i Conference League, men undervejs i opgøret blev der også sendt en tydelig besked fra tribunen til klubbens sikkerhedschef Rami Ezzeddine.

På Sektion 12 blev der vist et to-pindsflag med teksten:

“Rami ud af Kbh”

Flaget fremgår af en story på Instagram hos fanmediet Copenhagen Sundays.

Budskabet vidner om det fortsat anspændte forhold mellem dele af FCK’s aktive fanmiljø og klubbens sikkerhedschef.

Det var under Rami Ezzeddines tid som sikkerhedschef, at de aktive fans på Sektion 12 valgte at indstille deres tifoarbejde. Arbejdet er siden blevet genoptaget, men flaget under Conference League-opgøret viser, at forholdet mellem parterne fortsat er betændt.

Utilfredsheden er nu nået så langt, at der direkte bliver krævet et farvel til sikkerhedschefen fra tribunen.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder