Det vækkede ret meget opsigt tidligere på sommeren, da den tyske midtbanespiller Ilkay Gündogan forlod Barcelona efter kun et enkelt år i den spanske storklub.
Han vendte tilbage til Manchester City, hvor han kom fra, og der var straks spekulationer om, at det var af økonomiske årsager, at Barcelona sagde farvel til ham.
Det bliver dog afvist nu af klubbens præsident Joan Laporta, der slår fast, at det var en sportslig beslutning.