Real Madrid er ved at lægge sidste hånd på den omfattende modernisering af Bernabéu, og nu er endnu en markant ændring på vej. Klubbens store logo skal nemlig igen pryde facaden ud mod Paseo de la Castellana. Ifølge AS bliver emblemet monteret i løbet af de kommende dage foran det nye “Bernabéu”-navn, som allerede er blevet sat op på stadionets yderside.
Real Madrids logo har gennem årtier været et velkendt syn på en af Madrids største gader, og klubben har hele tiden haft planer om at bevare den markante placering efter ombygningen. Der er allerede blevet gennemført forskellige tests for at finde den bedste placering, og løsningen bliver altså, at klubbens emblem placeres foran stadionnavnet.
Det sker kort efter, at Real Madrid har ændret den kommercielle betegnelse på stadion. Det tidligere “Estadio Santiago Bernabéu” markedsføres nu blot som “Bernabéu”, og de nye store bogstaver blev monteret på Castellana-siden tidligere i august. Ifølge AS skyldes navneændringen kommercielle hensyn.
Logoet er ikke den eneste nyhed, som tilskuerne kommer til at opleve i den kommende sæson. Indvendigt har Real Madrid fået installeret endnu en LED-ring på stadion. Den nye løsning er placeret på den vestlige langside samt bag begge mål, og skal kunne vise information til publikum under kampene.
Arbejdet er en del af de sidste justeringer efter flere års omfattende ombygning af Bernabéu. Allerede i juli beskrev AS, hvordan Real Madrid brugte sommerpausen på at færdiggøre blandt andet facade, belysning og stadionets visuelle identitet.
Vildt: Real Madrid skifter stadion navn!
Bernabéus enorme forvandling har ikke kun handlet om arkitektur og teknologi. Real Madrid traf også en kommerciel beslutning omkring selve stadionnavnet, som vakte stor opsigt.
Real Madrid har planlagt kæmpe afsked til klub-legende
Bernabéu skal også danne ramme om en følelsesladet markering for en af klubbens største profiler fra den moderne æra. Real Madrid har allerede udset en helt bestemt hjemmekamp til den store afsked.
Real Madrid åbner pengekassen som ikke set siden Hazard-sommeren
Stadionet er ikke det eneste område, hvor Real Madrid investerer voldsomt. Sommerens sportslige oprustning har nået et niveau, klubben ikke har været i nærheden af i årevis – men regnestykket gemmer på en vigtig detalje.




























