Silvio Berlusconi, præsident i AC Milan, skyder skylden for 0-2 nederlaget til Cesena i går aftes på dommeren.
“Rossoneri” måtte se sig slået af de effektive oprykkere, der vandt 2-0 på to mål i første halvleg. Kort før tid fik milaneserne en god chance for at komme tilbage, men nyindkøbet Zlatan Ibrahimovic missede straffesparket.
Alexandre Pato fik to mål underkendt – et for offside og et for at have begået frispark.
– Jeg sagde ‘Forza Milan’ i går, men det gik ikke godt. Sådan nogle ting sker i fodbold, sagde Berlusconi ifølge Football Italia.
– Milan var uheldige, selv hvis ikke dommeren havde underkendt tre mål, som ellers var gode nok, sluttede Milan-præsidenten, der samtidig er italiensk premierminister.






























