Søren Berg har kontraktudløb i Randers til vinter, men vil gerne forlænge, selv om familien flytter til Odense.
– Det er rigtigt, at vi flytter tilbage til Fyn, men derfor er jeg stadig interesseret i at forlænge med Randers FC, hvis vi kan få det til at passe sammen, siger Berg til Randers Amts Avis, men antyder, at han også har andre bud på hånden:
– Jo…. nej…. det ved jeg ikke, om jeg har, siger en hemmelighedsfuld Søren Berg.
Søren Berg har tidligere i karrieren optrådt for fynske OB.






























