Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Benzema vender snart tilbage til Europa? Bror langer ud efter træner

Karim Benzemas bror skriver på sociale medier, at han ikke fatter, hvorfor "Benzy" blev brugt på fløjen i den saudiarabiske supercup-finale torsdag aften.

Al Ittihad hyrede i november den tidligere River Plate-bos Marcelo Gallardo som træner for den saudiarabiske klub. 

Ansættelsen af argentineren har ikke været en kæmpe-succes, da Jeddah-mandskabet har skuffet med ringe præstationer i eksempelvis klub-VM, hvor man blev sendt ud af Al Ahly tidligt i turneringen i kvartfinalen.

I 11 ud af 25 kampe har Al Ittihad smidt point, siden Gallardo tog over, og saudi-klubben røg for nylig ud af den asiatiske Champions League-turnering. 

Torsdag aften tabte Al Itithad på ny, da man tabte 4-1 til Kalidou Kouliablys Al Hilal. 

Neymar er også Al Hilal-spiller, men døjer med en langtidsskade, der har holdt ham ude siden midten af oktober, hvor brasseren blev skadet i en VM-kvalkamp mod Uruguay i Montevideo.

Karim Benzema spillede hele kampen for Al Ittihad, men blev ifølge franskmandens bror brugt forkert i supercup-finalen mod Al Hilal. 

Noget, som broreen kommenterede på ved at skrive følgende på sociale medier ifølge Fabrizio Romano: 

- Du vælger at bruge Karim på venstre side nu? Det er kriminelt! Det giver ikke mening. Fodbold bør respekteres. 

Det var Benzemas angrebskollega, den fysisk stærke Aberrazak Hamdallah, der scorede for Al Ittihad i supercup-finalen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER