Bekræftet af transfer-ekspert: Arsenal lurede på Serie A-profil
Mikel Arteta og Arsenal har haft kig på en hel del prominente spillere denne sommer. Seneste på listen er angiveligt Eberechi Eze, der ser ud til at skifte til Emirates Stadium. Men nu er det kommet frem, at The Gunners tidligere har været meget tæt på Atalantas profil, Ademola Lookman.
Dét bekræftes af transfer-eksperten, Alfredo Pedulla, som overfor CaughtOffside beskriver, at Lookman har været kraftigt på Arsenals radar. Pedulla konkluderer dog, at det er 'usikkert om kapitlet vil fortsætte’ i forhold til, om Arsenal stadig er interesseret i at hente Serie A-profilen.
Også Inter har været ude med snøren overfor den 27-årige nigerianske profil, der scorede 20 mål og lavede 7 assists i sidste sæson. Lookman har været i Atalanta siden sommeren 2022.