Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Kasper Clausen

Bekræftet: City tildelt millionstor bøde

Manchester City er blevet tildelt en stor bøde for ikke at starte en lang række Premier League-kampe til tiden.

De engelske mestre fra Manchester City har haft stor succes i de sidste mange sæsoner, hvor en lang række store trofæer er blevet vundet af Premier League-klubben. 

Men alt er dog ikke lutter lagkage for den stenrige Manchester-klub. Klubben er netop blevet tildelt en millionstor bøde af Premier League, det bekræfter både Manchester City og ligaen ifølge The Guardian. 

Ifølge Premier League har City i 22 tilfælde forsinket starten på en kamp i den bedste engelske række, hvilket har resulteret i en bøde til klubben på 18 millioner kroner. 

Den længste forsinkelse skete i den sidste kamp i den forgangne sæson mod West Ham, hvor kampstarten blev forsinket i omkring tre minutter. Premier League oplyser yderligere, at Manchester City har accepteret straffen. 

The Guardian melder desuden, at denne sag har ikke har noget at gøre med den verserende sag mod City, hvor Manchester-klubben undersøges for 115 brud på reglerne om Financial Fair Play. Denne sag undersøges fortsat. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER