LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Bayern München er hans førsteprioritet - Hvis han skifter klub

Bayern München står højt på forsvarsspillerens ønskeliste, hvis han beslutter sig for at skifte.

Jonathan Tah spillede en vigtig rolle i Bayer Leverkusens tyske mesterskab i denne sæson, hvor de gik gennem Bundesligaen uden at tabe en eneste kamp.

Den tyske forsvarsspiller spillede i alt 48 kampe for Bayer Leverkusen i sæsonen, men nu begynder der at være tvivl om hans fremtid, da hans kontrakt udløber om et år.

Leverkusen har meldt ud, at de rigtig gerne vil forlænge hans aftale, og hvis han ikke vil det, så vil de sælge ham nu, så han ikke smutter gratis næste sommer.

Der skulle også være fin interesse for den 28-årige forsvarsspiller, hvor flere klubber fra Premier League bliver nævnt, og det samme gør Bayern München også.

På det sociale medie X melder Fabrizio Romano, at Tah helst selv vil skifte til Bayern München, hvis det ender med, at han forlader Leverkusen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder