Bayern jagter stjerne: Tager særligt greb i brug
I Bayern München åbnede man sæsonen med en titel, da Stuttgart blev nedlagt uden de helt store problemer i den tyske Super Cup.
Og netop Stuttgart er en klub, Bayern München har brugt lidt ekstra tid på denne sommer. Man er nemlig meget interesserede i at hente en af Stuttgarts allerstørste stjerner.
Nick Woltemade er brandvarm på Bayern München-blokken, og nu tager sydtyskerne et særligt greb i brug. Man har nemlig fået keeper Manuel Neuer til at sende lidt af en ros i Woltemades retning.
Det kan naturligvis være tilfældigt, men det er den slags sjældent. På et pressemøde efter kampen sagde Neuer:
"Han er en rigtig dygtig spiller, og han er også lidt af en Woltemessi," lød det fra en smilende Manuel Neuer efter kampen.
Og han har en fornemmelse af, at Bayern München kommer til at polstre offensiven denne sommer. Enten med Woltemade eller en anden tilgang:
"Jeg føler, at der kommer til at ske noget. Men som jeg også siger hver sommer, så stoler jeg på vores managers. De gør deres hjemmearbejde, og så fokuserer vi andre på at spille fodbold."