Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Per Jessen

Bayern i historisk stort indkøb: Olise bliver fjerdedyreste spiller

Søndag aften har Bayern München præsenteret Michael Olise. Den 22-årige wing skifter fra Crystal Palace og har indgået en fem-årig aftale. Prisen er angiveligt 380 mio. kroner.

- Samtalerne med Bayern har været meget positive, og jeg er meget glad for, at jeg nu skal spille for så stor en klub. Det bliver en fantastisk udfordring. Jeg ønsker at vise mig selv frem på det her niveau og være med til at sikre, at Bayern vinder så mange titler som muligt de kommende år, siger Olise til Bayerns hjemmeside.

Olise er født i London og har fransk mor. Som ungdomsspiller har han været forbi Arsenal, Chelsea og Manchester City, inden han skiftede til Reading, hvor han fik sin debut på seniorplan. I 2021 kom han til Crystal Palace, hvor det i 90 kampe er blevet til 16 mål og 25 assists.

Aftalen løber frem til 30. juni 2029, og ifølge Kicker koster Olise den tyske storklub 51 mio. euro eller omregnet cirka 380 mio. kroner. Dermed bliver han den fjerdedyreste i klubbens historie.

Dyreste Bayern-indkøb i euro
1 Harry Kane 100 mio.
2. Lucas Hernandez 80 mio.
3. Matthijs de Ligt 67 mio.
4. Michael Olise 51 mio.
5. Leroy Sané 49 mio.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER