Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Bayern-flop skal gøre som Lerby

Rekordindkøb bliver opfordret til et følge danskers eksempel.

Mario Gomez har ikke imponeret for Bayern efter skiftet fra Stuttgart inden sidste sæson. Angriberen udtrykte hen over sommeren ønske om at blive udlejet, men fik i stedet at vide af Bayern-formand Karl-Heinz Rummenigge, at han skulle kigge lidt i historiebøgerne og følge Søren Lerbys eksempel.

– I sin første sæson i Bayern spillede Søren Lerby som en – undskyld udtrykket – grillpølse. Katastrofalt, katastrofalt. Vores daværende træner Udo Lattek sagde: “Han må væk”. Men vi fandt ikke en klub, der ville have ham, og sæsonen efter var Lerby verdensklasse. Mario får også en chance nummer to, siger Karl-Heinz Rummenigge ifølge Ritzau

Gomez kostede Bayern 220 millioner, da han blev hentet i Stuttgart, hvilket er det største beløb nogensinde i en handel mellem to Bundesligaklubber. I Stuttgart havde Gomez imponeret med 63 mål i 121 kampe, mens det for Bayern blot er blevet til 10 mål i 39 optrædener. Det førte til at Gomez kort før transfervinduet lukkede blev rygtet til Liverpool, men nu ser det ud til at angriberen får endnu en chance på Allianz-Arena.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder