Bayern er egentlig ikke kommet synderligt godt fra start denne sæson, hvor det kun er blevet til fire point i de første tre kampe i den tyske Bundesliga. Alligevel er meldingen fra Tyskland klar:
– Real Madrid har et stort navn, men Bayern er bedre og, for øjeblikket, en mere succesfuld fodboldklub, siger Rummenigge til Bild, og fortæller samtidig at der er planer om at få forlænget kontrakten med nuværende træner, Louis van Gaal.
Om det er Bayerns deltagelse i Champions League-finalen sidste sæson, der har fået klubbens sportsdirektør til at smide denne ret så provokerende udtalelse vides ikke. Spændende skal det blive at følge, om Mourinho vælger at komme med et modsvar. Det er set før, at portugiseren ikke kan lade være med at svare på disse verbale udfordringer, og mon han kan modstå fristelsen til at gøre den denne gang.






























