I sidste sæson var den portugisiske back Joao Cancelo lejet ud fra Manchester City til Barcelona, og han havde ganske fin succes i den spanske storklub.
Han spillede i alt 42 kampe for Barcelona, og var en meget vigtig spiller for holdet, og de har da heller ikke lagt skjul på, at de gerne vil beholde ham i fremtiden også.
Problemet er dog bare, at den 30-årige Cancelo stadig har kontrakt med Manchester City de kommende tre år, så den engelske storklub kan sætte prisen på ham, som de vil.
Det spanske medie Mundo Deportivo skriver, at Manchester City kræver omkring 185 mio. kroner for portugiseren, og det skulle Barcelona ikke være klar til at give. Derfor ser det lige nu ud til, at det ikke bliver til nogen handel.