Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

Barcelona-præsident med god transfernyhed: - Økonomisk kan vi gøre det!

Der er kommet styr på finanserne, hvilket nu betyder, at de kan hente spillere fra øverste hylde.

- Jeg kan godt lide Nico, rigtig godt. Jeg kan sige, at økonomisk kan vi få det til at ske. 

Sådan lød det fra Barcelonas præsident, Joan Laporta, da han var med i Catalunya Radio og talte om Barcelonas transfermuligheder og interessen for Nico Williams fra Athletic Bilbao. 

Barcelona har gennem de sidste år haft en sort, økonomisk sky hængende over hovedet, som har haft den betydning, at de ikke har kunnet konkurrere på transfermarkedet med de største europæiske klubber. 

Ifølge Joan Laporta er den sky nu væk: 

- Det er et resultat af det arbejde, der er lavet de seneste tre år. 

Barcelona er dermed tilbage på sit gamle niveau, også på transfermarkedet, og det kan betyde en tilgang af den spanske stjerne Nico Williams: 

- Vi kan - selvfølgelig - lave en signing på det her niveau, fortæller Laporta. 

Nico Williams er med Spanien til EM, hvor deres næste opgave er semifinalen mod Frankrig tirsdag aften klokken 21.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER