LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

FC Barcelona kan få solidt økonomiboost i CL!

FC Barcelona er kommet på sikker kurs under Hansi Flicks ledelse i denne sæson, og på sidste spilledag i Champions League får de muligheden for at sikre sig endnu flere millioner i klubkassen.

Den haltende økonomi i den catalanske storklub FC Barcelona har i en længere årrække været et tilbagevendende tema. Men bedre tider med grønne tal på bundlinjen er efterhånden på vej!

For den tyske træner Hansi Flick har virkelig formået at vende tingenes tilstand i Barca siden tilkomsten i sommer, da han har flyttet både flere unge spillere men også de mere profilerede navne.

Bedre præstationer avler bedre resultater, som avler bedre økonomi. Og ifølge en artikel fra den Barcelona-baserede skribent Tom Sanderson har klubben mulighed for at få et solidt boost snart.

For ovenpå Barcas comeback i den utroligt medrivende 5-4-kamp imod Benfica i tirsdags gav klubben sig selv en god mulighed for flere bonuspenge i Champions League.

Tom Sanderson gennemgår via det amerikanske erhvervsmagasin Forbes, hvor meget FC Barcelona indtil videre har sikret sig af indtjening i deres Champions League-kampagne.

For med deres seks sejre samt deltagelsesbonus har klubben totalt tjent 307 millioner kroner i Champions League indtil videre. En tiltrængt sum til klubkassen som dog kan vokse sig større!

For hvis Barca formår at slutte på førstepladsen i Champions Leagues indledende ligafase, vil det give dem en bonus, så de ender med en samlet indtjening på knap 398 millioner kroner.

En opgave som dog ikke bliver helt nem, for det vil kræve, at de både selv besejrer Atalanta hjemme i sidste spillerunde, samt at Liverpool dummer sig, og taber ude imod PSV Eindhoven.

PSV har dog stadig en lille chance for at nå iblandt de otte øverste hold, hvis de får en sejr, hvorimod Atalanta ligger lunt til i top otte, men dog også kan miste placeringen.

Alt kan derfor ske på sidste spilledag i Champions Leagues ligafase, men hver en krone tæller i øjeblikket for FC Barcelona i jagten på en mere stabil økonomi, så mon ikke de vil jagte chancen!
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder