Barcas bøddel står over for svært valg: Vælger det franske landshold?
Frankrig eller Algeriet?
Et svært valg, flere har stået over for.
Spillere som Zidane, Benzema, Mahrez og Fekir er født og opvokset i Frankrig med algierske baggrund og har tidligere skullet vælge mellem de to lande.
Monaco-stjernen Maghnes Akliouche står over for et lignende valg snart.
Akliouche har været en del af Frankrigs U21-landshold i 2023 og 2024 og var med til OL for Frankrig, men har ifølge det algierske medie El Khabar overvejet at stille op for Algeriets landshold.
I sommer skulle Akliouche have givet Les Fennecs det grønne lys for at stille op for Algeriet, men der var meldinger om, at det først bliver til foråret, at Akliouche kan få chancen på det algierske landshold.
Nu skriver L'Equipe, at døren for at spille på det franske landshold ikke er lukket. Tværtimod.
Didier Deschamps var i går på Stade Louis II for at overvære Monaco mod Barcelona, og det er ikke usandsynligt, at der vil være en plads på det franske landshold til Akliouche i næste måned.
Frankrig møder Israel og Belgien i oktober.
Dermed kan Monacos guldfugl stå over for et udfordrende valg… Frankrig eller Algeriet?