Julián Álvarez er ikke kun et varmt navn på kontorerne i FC Barcelona. Han fylder også i spillertruppen.
Ifølge El País bliver Atlético-angriberens navn ved med at dukke op i Barcelona-spillernes WhatsApp-samtaler, mens enkelte spillere ligefrem har direkte kontakt med argentineren.
Kilden sætter ikke navn på, hvilke Barça-profiler der skriver med Julián, men beskriver, hvordan flere i truppen følger hans vanskelige situation i Atlético Madrid tæt.
Nogle skulle ligefrem have udtrykt medfølelse med angriberen på grund af den fastlåste transfersag og det anspændte forhold til Atlético.
Samtidig er spillerne allerede begyndt at diskutere, hvad Barcelona gør, hvis den store Julián-drøm definitivt brister. Her dukker et andet argentinsk stjernenavn op.
– Er det rigtigt med Lautaro?, skulle der blandt andet være blevet spurgt i de interne samtaler.
Det refererer til Lautaro Martínez, som gennem de seneste uger er blevet nævnt som en mulig alternativ løsning til Barcelonas angreb.
Julián har dog hele sommeren været det store ønske.
Atlético har flere gange gjort det klart, at klubben ikke ønsker at forhandle med Barcelona, og senest bakkede hele bestyrelsen enstemmigt op om den linje. Derfor er tiden ved at løbe ud for catalanerne. Men historien viser samtidig, hvor meget transfersagen fylder på den anden side af forhandlingsbordet.
Det er ikke kun Deco, Joan Laporta og Hansi Flick, der følger Juliáns fremtid. Spillerne gør det også – og nogle af dem har altså angiveligt en direkte linje til ham.
Deco mødes med Lautaro Martínez’ bagland
Lautaro-navnet er ikke kun noget, spillerne taler om. Deco har allerede haft direkte kontakt med argentinerens bagland for at undersøge, om Inter-stjernen kan blive en reel løsning.
Barcelona får iskold besked i jagten på Lautaro Martinez
Problemet er, at Inter ser helt anderledes på sagen. Milano-klubben har sendt en besked, der gør det svært at forestille sig, at Lautaro bare kan blive næste navn på Decos liste.
Atlético ignorerer Barça – tre forsøg har ikke udløst et eneste svar
Julián-sagen har allerede udviklet sig til et transferdrama, hvor Barcelona flere gange har forsøgt at åbne døren. Atlético reagerede dog på en måde, der gjorde klubbens position særdeles tydelig.






























