Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Barca-legende svarer på debat: Kun disse tre personer har Barcelona-DNA

Ifølge den tidligere FC Barcelona-spiller, Ronald Koeman, er det kun Johan Cruyff, Pep Guardiola og Lionel Messi, der har Barcelona-DNA.

Forud for onsdagens Champions League-kvartfinale mellem Paris Saint-Germain og FC Barcelona opstod der en debat om, hvilken af de to spanske trænere, som repræsenterer FC Barcelonas spillestil og DNA bedst.

Og ifølge Paris Saint-Germain-træner, Luis Enrique, som tidligere har stået i spidsen for den spanske storklub, er der ingen tvivl. Han pegede nemlig på sig selv frem for på den nuværende Barcelona-træner, Xavi.

Nu har en anden FC Barcelona-legende dog meldt sig ind i debatten, for ifølge hollandske Ronald Koeman, der både har spillet og været træner for det spanske mandskab, så er der blot tre personer, der repræsenterer dette Barcelona-DNA:

- Der er kun tre personer, der repræsenterer Barcelonas DNA, og det er Johan Cruyff, Pep Guardiola og Lionel Messi.

- Luis Enriques ord før kampen var malplacerede. Hvis du har Messi, er der ingen grund til at tale om DNA, fordi han har været den bedste nogensinde, siger Ronald Koeman ifølge Goal.com.

FC Barcelona vandt onsdagens kvartfinaleopgør over Paris Saint-Germain med 3-2, og har fået et godt udgangspunkt til returopgøret, som spilles tirsdag den 16. april.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER