Barça-komet stikker til rivalerne: Mit bedste mål var mod Real!
I et interview med den spanske avis Marca fortæller han, at hans favoritmål hidtil i karrieren er det, han scorede mod Real Madrid i Dallas under sommerens pre-season.
“Det bedste mål i min karriere er det, jeg scorede mod Real Madrid i Dallas, og den kamp jeg nød mest, var mit første Clásico i USA,” fortæller Fermín til Marca.
Midtbanetalentet tilføjer, at det har været hans drøm at spille for Barcelona, siden han var barn, og kalder klubben »den bedste i verden«.
Han ser samtidig frem mod Champions League-opgøret mod Inter, men erkender, at det bliver en udfordring:
“Vi er alle meget spændte og glæder os til semifinalen, selvom det bliver en svær kamp.”
På det personlige plan fortæller Fermín også, at hans interesse for fodbold startede hos hans far og bedstefar, og at han som barn havde Andrés Iniesta og Lionel Messi som idoler.