Michael Ehrhorn

Ballade i Premier League-klub: Flere kan være på vej ud

Både manageren og den tekniske direktør kan være fortid inden længe på London Stadium, hvor West Ham United holder til.

Det er næppe nogen overdrivelse at konstatere, at det ikke kører for West Ham United i øjeblikket. Klubben taber og taber, og en god spillemæssig periode er blevet fulgt op af en rigtig skidt en af slagsen.

Nu skriver Guardian så, at der også er ballade på de indre linjer på London Stadium. West Hams tekniske direktør Tim Steidten skal nemlig være så utilfreds med forholdene, at han er på vej til at tage sit tøj og gå.

Også manager David Moyes rygtes heftigt på vej mod en fyring efter de dårlige resultater på det seneste. Den tidligere Wolves manager Julen Lopetegui, tidligere Nottingham Forest boss Steve Cooper og den tidligere Chelsea manager Graham Potter nævnes som mulige afløsere.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER