Live – Mest populære fodboldnyheder

Morten Pedersen

Balde begynder at tvivle på Barcelona-fremtiden – Flicks behandling ændrer sagen

Alejandro Balde er ikke længere så afvisende overfor at forlade Barcelona i dette transfervindue.

Alejandro Baldes fremtid i Barcelona er blevet mere usikker efter en markant ændring i hans rolle under Hansi Flick. Den 22-årige venstreback havde gennem sommeren gjort det klart, at han ønskede at blive i klubben, og havde ifølge Cadena SER afvist interesse fra andre klubber. Men efter at være blevet helt udeladt af truppen til 5-0-sejren over Elche, er situationen ændret.

Balde blev overrasket over Flicks beslutning, og skal samtidig være frustreret over, at Barcelona ikke tidligere har fortalt ham, at hans rolle kunne blive markant mindre.

Ifølge journalisten Santi Ovalle har Balde derfor nu åbnet døren for et muligt skifte.

“Han ønskede ikke at tage afsted, men med den nuværende situation udelukker han det ikke længere,” lød meldingen i El Larguero.

Manchester United har blandt andet været kædet sammen med spanieren, men et exit er langt fra sikkert. Balde kan fortsat vælge at blive og kæmpe for sin plads under Flick.

Dermed er situationen vendt på få dage. Fra et klart ønske om at blive i Barcelona til nu i det mindste at overveje andre muligheder.

Flick bruger Balde til at sende brutal besked til hele Barca-truppen
Vragningsbeslutningen mod Elche handlede angiveligt om langt mere end én spiller. Flick skal have brugt Balde til at understrege et princip, som hele Barcelona-truppen nu må forholde sig til.

Balde holder fremtidsmøde efter United-kontakt
Manchester United har allerede undersøgt betingelserne for et muligt køb. Kort efter satte Balde og Jorge Mendes sig sammen – og alle muligheder skal fortsat have været åbne.

Barça vil rejse kæmpebeløb på tre exits – planen kan ændre hele transfervinduet
Balde er blevet placeret midt i en større Barcelona-plan sammen med to andre profiler. Hvis Deco får sin vilje, kan de tre afgange finansiere et voldsomt sidste transfertræk.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder