Babyboom i Brøndby: Kommende generation af spillere i gult og blåt?
Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget det handler om babyer på Vestegnen for tiden.
Jordi Vanlerberghe er lige blevet far til lille Anna Vanlerberghe. Det afslører den belgiske forsvarsspiller på sin Instagram.
Derudover har både Mileta Rajovic og senest Frederik Alves for nylig fanget bolden og taget den under trøjen for at signalere en gravid mave.
Sågar træner Frederik Birk har en helt lille størrelse på hjemmeadressen.
Jo, det boomer med babyer på egnen vest for København for tiden.
Det kan godt være, Brøndby ikke laver så mange point - men babyer kan de da lave!
Vi får se om en eller flere af de små kære kommer til at optræde i gult og blå engang i fremtiden.
Måske er der endda endnu flere babyer på vej, vi endnu ikke har hørt om …
Se Frederik Alves' babymål, som sikrede Brøndby en plads i Mesterskabsspillet: