Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Gustav Egsgaard

Avis: Disse fem håber Arne Slot at hente til Liverpool

Arne Slot har fra dags dato officielt startet sit job i Liverpool FC. Dermed vil han sætte sit præg på mandskabet, og det håber han at gøre med fem transfers i dette vindue.

Den første juli markerer starten på en ny Premier League sæson. Det betyder, at Jürgen Klopp endegyldigt er fortid i Liverpool, og Arne Slot officelt er manden bag roret i Merseyside. 

Arne Slot håber på at hente nye spillere til Liverpool, for at sætte sit eget præg på mandskabet. Liverpool Echo skriver således, at han har fem spiller i kikkerten.

Den første er Newcastles Anthony Gordon. Liverpool Echo skriver, at der er forlydender om, at Liverpool allerede har taget kontakt til Newcastle, der har et horn i siden grundet financial fairplay regler. Derfor kan de være tilbøjelige til at sælge englænderen.

Den næste som Arne Slot håber at få ind i sin fold, er endnu en engelsk landsholdsspiller. Det er Ollie Watkins, som til dagligt er angriber i Aston Villa. Watkins har imponeret denne sæson i Premier League med 19 mål og 13 assists for Birmingham klubben. Mediet skriver, at Liverpool er favoritter til at hente Watkins.

Tredje spiller vil Liverpool hente undenfor Premier League. Der er tale om Leeds Uniteds Crysencio Summerville. Offensivspilleren har haft en god sæson i Championship for Leeds med 20 scoringer og 9 assists.

Fjerde spiller der nævnes af Liverpool Echo er portugiser og spiller i Wolves til dagligt. Pedro Neto er jagtet af flere topklubber og heriblandt altså også Liverpool. Dog har bookmakerne både Manchester City, Arsenal og Tottenham foran i køen til at hente kantspilleren.

Sidste mand som Arneslot har i kikkerten er Victor Gyokeres. Svenskeren som tidligere har begået sig i engelsk fodbold i Coventry, har imponeret fra dag ét i Sporting, og har altså fået opmærksomhed fra store europæiske klubber.

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER