Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Atletico Madrid har jagtet Højbjerg: Vil hellere have ny dansker!

Den spanske storklub ser ud til at kaste deres interesse på en anden dansk midtbanespiller nu.

I de seneste transfervinduer har Atletico Madrid været meldt interesseret i den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg, som dog indtil videre er blevet i Tottenham.

Denne sommer tyder alt dog på, at han skal væk fra den engelske klub, hvor han nu kun har et år tilbage af sin kontrakt, og englænderne skulle være klar til at sælge ham.

I sidste uge skrev de engelske medier The Daily Mail og Athletic, at Atletico Madrid havde genoptaget deres interesse i Højbjerg, efter de ikke havde held til at købe ham sidste år.

Atletico Madrid har skilt sig af med spillere som Memphis Depay og Stefan Savic, hvilket skulle være med til at skabe plads i budgettet til danskeren.

Nu skriver det spanske medie AS dog, at Højbjerg ikke er øverst på Atletico Madrids ønskeliste. Det skulle i stedet være en anden dansker, Matt O'Riley, fra Celtic og den hollandske midtbanespiller Mats Wieffer.

Mediet skriver, at Atletico Madrid har omkring 150 mio. kroner, de kan bruge på en ny midtbanespiller, og de forventer at de to, ligger i det prisleje.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER